- Jeg har også en bøf, der vejer 1000 gram, siger krofatter fra Gjøl. Foto: Henrik Louis
Mad & Drikke

Folk raser over Peters monster-burger

Siden Peter Kjeldgaard lancerede sin monster-burger, er han havnet i modvind på sociale medier

10. januar 2022 kl. 11:51

Peter Kjeldgaard fra Gjøl Kro må tage nogle verbale hug på Facebook, efter han tidligere i denne uge lancerede sin monsterburger med et kilo kød og et halvt kilo bacon.

Nyheden om kæmpeburgeren er gået viralt og sammen med opmærksomheden er fulgt en intens debat, hvor stribevis af skældsord er sendt af sted i Peter Kjeldgaard og Gjøl Kros retning.

"Madsvineri, ulækkert, klamt, respektløst og hån mod vores klima."

Peter tager imod med et skuldertræk. Hvis han skal være "bundærlig", så rører de hårde ord ham ikke.

- Jeg er blevet kaldt grimmere ting end madsvin. Jeg har en fortid som kriminel. De må kalde mig, hvad de har lyst til, siger han.

Det er burgeren her med 1,5 kilo kød, der deler vandene. Foto: Alberte Nilsson

Den store opmærksomhed har haft en positiv virkning på krodriften, og det gør det måske lettere at leve med de negative kommentarer.

- Jeg sidder og griner lidt af, at mit lort virker. Begge restauranter har været fulde de sidste to dage. På burgerdelen men også på alt andet - som vores tre-fire-fem retters menuer. Så jeg gider ikke sidde og græde mælk over dem, der sviner det til. Så lad være med at spise den burger, siger Peter Kjeldgaard.

Du kan læse hele historien på nordjyske.dk, hvor Peter Kjeldgaard fortæller mere om de effekter, opmærksomheden allerede haft haft på forretningen.

Annonceret indhold

Nyeste