Billede beskrivelse

Flagdag og støttebog på gaden

31. august 2017 kl. 08.55

5. september er der flagdag for Danmarks udsendte.

Det sker i DGI Huset i Aabybro fra 9.30-12.00.

Jammerbugt Kommune er arrangør, og man håber fra kommunens side, at tidligere udsendte i international tjeneste med bopæl i Jammerbugt kommune vil deltage.

Borgmester Mogens Gade byder velkommen, der er tale ved Garnisonskommandant, oberst Jess Møller Nielsen.

Samme dag udkommer en ny bog om Danmarks redningshelikoptere og de mennesker, der betjener dem: "Merlin Oplevelser på danske vinger" til støtte for soldaterlegatet, der støtter civile og militært personel, der har pådraget sig fysiske eller psykiske skader i forbindelse med udsendelse i internationale missioner. Det er Henning Kristensen, Birkelse også kendt som Foto-Henning og Thomas Kristensen, der har redigeret bogen, der også bliver præsenteret på dagen af Foto Henning selv.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste