Billede beskrivelse

10. klasser ved at være fyldt op

30. august 2017 kl. 08.18

De tre 10. klasser på Aabybro Skole er tæt på at være fyldt op. Det kan gå hen at give problemer, hvis flere unge fortryder deres oprindelige valg og alligevel vil gå i 10. klasse.

- Der er altid nogen, der vil tilbage i folkeskolen, typisk hen i september. Det kan være unge, der er taget på efterskole eller er startet i gymnasiet eller helt har forladt skolesystemet, siger Jens Jungersen (V), der er formand for børne- og familieudvalget i Jammerbugt Kommune.

Bliver 10. klasserne i Aabybro presset, er der forskellige muligheder.

- Der er stadig plads til 10. klasses elever på skolen i Fjerritslev. I yderste konsekvens kan det blive nødvendigt at oprette en fjerde 10. klasse ved Aabybro Skole, siger Jens Jungersen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste