Nu er området ved det nye Jetsmark Skolecenter ikke længere en byggeplads og maskiner og skilte er videre, mens der dog stadig ikke er rykket børn og lærere ind i bygningerne.
Det sker

Nysgerrig på hvordan skole til 150 millioner ser ud? Nu kan du komme indenfor

Jammerbugt Kommune inviterer til åbent hus på det nybyggede Skolecenter Jetsmark

24. maj 2023 kl. 18:09

PANDRUP: Der er ganske få dage tilbage af skoleåret og når det nye starter, bliver det for 625 elever og deres lærere i Pandrup og Kaas på en helt ny adresse.

Det nybyggede Skolecenter Jetsmark, som har kostet over 150 millioner kroner, står færdigt, og er du nysgerrig på resultatet, har du nu muligheden.

Jammerbugt Kommune inviterer indenfor til åbent hus tirsdag den 30. maj fra klokken 17 til 18.

Borgmester Mogens Christen Gade (V), kommer for en stund tilbage til sit gamle job som bag katederet, når han byder velkommen på skolen, inden der er mulighed for at se det nybyggede undervisningssted indefra.

Her er alle velkomne, mens der bagefter er dialogmøde med forældrene på Skolecenter Jetsmark.

Centret er på 8.500 kvadratmeter, og kommer fra næste skoleår til at rumme en tresporet skole fra 0.-9. klasse med integreret SFO og plads til førskoleelever fra 1. april til 1. august. Idræt og bevægelse foregår i Jetsmark Idrætscenter, som ligger lige ved siden af.

Annonceret indhold

Nyeste