Billede beskrivelse

Anders inviterer børnefamilierne på sjov i juleferien

25. december 2023 kl. 07.01

Børnene har godt af at komme ud og røre sig i juleferien. Det mener en initiativ-gruppe i Birkelse med ildsjælen Anders Kaa i spidsen.

De har derfor arrangeret en juleskattejagt for hele familien i Birkelse-Ryaa-området.

- Vi har lavet en juleskattejagt, der er for børn og voksne, der skal findes et antal bogstaver, der er sat i vinduerne i huse i Birkelse-Ryaa – og vi har lavet et husstandsomdelt skattekort, så man kan se, hvor man skal finde bogstaver. Når alle bogstaver er fundet, sættes de sammen til en tekst, der har et jule-tema fortæller Anders Kaa.

Tre heldige vindere

- På flyeren er der et kort med en oversigt over bogstaverne – og familien og børnene kan så rundt og finde bogstaver, som er placeret i vinduerne. Der bliver trukket lod om tre heldige vindere med en rigtige besvarelse.

- Besvarelserne skal afleveres i postkassen på Skovduevej 14 i Birkelse, inden konkurrencen slutter den 28. december.

Initiativgruppen bag julespøgen består af Lilly Purkær, Tove Hejlesen, Anja Grønhøj Lundstrøm og Anders Kaa. De arbejder på at øge mulighederne for at få en naturoplevelse ved at gå eller løbe på et stisystem i Birkelse-Ryå – og satte sidste år ugle-figurer op langs stien, som børnene så kan finde.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste