Tid til forårs-fornemmelser
JAMMERBUGT: Søndag 1. marts var forårets første dag i følge kalenderen - og for en gangs skyld ser det ud til, at naturen og kalenderen følges ad.
Det meste af sneen er smeltet. Erantis og vintergækker myldrer frem, fuglene synger livligt og højt, og dagene bliver længere og længere.
Havefolket benyttede den første forårsdag til at finde redskaberne frem, men det er nok en god ide lige at vente et par dage, inden man for alvor kaster sig over havearbejdet.
DMI lover fint vejr i løbet af ugen, men fra torsdag ser det ud til, at nattefrosten vender tilbage, så det er nok en god ide bare at nyde foråret - og så lige se tiden an, inden havearbejdet går i gang for alvor.