Landskendte Jens og Mads åbner ny butik i Tversted
De driver allerede netbutikken Angela B. by Scananco, der beskæftiger sig med produkter til køkken, bord, hus og have. Og havde også tidligere Lykkegaard gennem to årtier.
Men nu har de landskendte - fra DR-programmet "Skattejægerne" - Jens Guldsmed-Thomsen og Mads Ejlersen kastet sig ud i et nyt eventyr i Tversted. Det skriver Nordsøposten.
Her vil marskandiser-parret - sammen med Birthe Østergaard og Ida Pontoppidan - drive butikken Teglgården på hovedstrøget Tannisbugtvej.
Det sker med åbning mandag 14. april - og udvalget kommer til at bestå af gaver, interiør, smykker, farver og et glimt i øjet.
Det skriver kvartetten i et opslag på Facebook.
Tilbage i 2022 bekendtgjorde Jens og Mads, at 2022-sæsonen ville blive den sidste med Lykkegaard.
Det kan du læse mere om nedenfor.