Torsdag den 16. juni åbner Louis Nielsen i Østergade igen efter en stor ombygning. Henrik Skovbjerg, Merete Schmidt og deres kolleger inviterer alle kunder og andre interesserede ind til at se de fornyede lokaler.
Shopping

Her er datoen: Merete og Henrik åbner deres nye butik

09. juni 2022 kl. 07:00

HJØRRING: Torsdag 16. juni åbner Louis Nielsen i Østergade igen efter en stor ombygning. Henrik Skovbjerg, Merete Schmidt og deres kolleger inviterer alle kunder og andre interesserede ind til at se de fornyede lokaler.

Flere kunder og mere personale har de senere år givet trængsel i Louis Nielsen i Østergade 22 i Hjørring. Derfor har ejerne valgt at investere i nabolokalerne, efter Yousee flyttede ud. Det gav nemlig mulighed for at udvide butikken til det dobbelte og lave en komplet renovering af lokalerne.

Nu er den fornyede butik klar til at tage imod kunderne.

- Butikken bliver slet ikke til at kende igen. Vi har fået langt mere plads og helt nyt design og indretning, fortæller medejer og butikschef Merete Schmidt.

Desuden er der kommet et ekstra rum til synstest, så flere kunder kan få undersøgt synet i butikken, og den er blevet mere handicapvenlig med fleksibelt synsprøveudstyr.

- Vi har de senere år oplevet, at flere er blevet bevidste om, hvor vigtigt det er at få undersøgt synet regelmæssigt. Derfor har vi også i ombygningen valgt at skabe et ekstra rum til synstest, så vi nu har fire rum i alt, siger medejer og chefoptiker Henrik Skovbjerg.

Louis Nielsen i Hjørring åbnede som den femte Louis Nielsen i Danmark i 1998. Henrik Skovbjerg har været chefoptiker butikken i 19 år. Da han startede i 2003, var der 4 medarbejdere i butikken, og det antal er nu mere end tredoblet til 13 medarbejdere.

Torsdag den 16. juni slår de to ejere og alle deres kolleger for første gang dørene op til den nye butik, og her bliver der kræset godt for kunderne, afslører Merete Schmidt:

- Vi sørger for noget lækkert og er også klar med goodiebags til de voksne og besøg af vores egen superhelt Super Louis til børnene, siger hun.

Der vil på grund af ombygningen være helt lukket i butikken den 13.-15. juni.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu