Hos Hair by Noes i Nørregade er Laila Berg Sørensen og Vivi Christensen klar til at betjene kunderne fra tirsdag til fredag. Foto: Niels Helver
Shopping

Frisør er kommet godt fra start: Hårologi og nyansættelse

17. november 2020 kl. 07:00

Sandra Noes, der overtog frisørsalonen BeeBob Hairstudio fra Jonna Ørslev Andersen den 1. september, har haft en fantastisk start i Sindal. Det er gået så strygende, at det har været nødvendigt at ansætte yderligere en frisør. Så nu er de to til at betjene de mange kunder. Laila Berg Sørensen er kendt fra BeeBob, hvor hun har været i fire år, og her fra den 1. november er også Vivi Christensen ansat. Hun har mange års erfaring indenfor frisørfaget og har været i frisørsaloner i Hjørring.

Salonen har også skiftet navn fra BeeBob til Hair by Noes og fået nyt design. Ikke nok med det, så kan salonen nu tilbyde kunderne en test, der analyserer håret. Testen giver svar på, hvor meget fugt og styrke håret indeholder. Ud fra testen kan Laila og Vivi blande en shampoo, som passer individuelt til kundens hår. Både Laila og Vivi er hårologer, der kan lave hovedbundsanalyse og hårtest og råde kunderne til brugen af den helt rette shampoo til lige netop deres hår. Shampooerne er uden parabener og allergifremkaldende duftstoffer.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu