Arkivfoto: Torben Hansen
Shopping

Oplad elbilen, mens du køber ind: Føtex i Hjørring får seks nye lyn-ladestationer

10. november 2021 kl. 06:02

HJØRRING: Nu bliver det endnu nemmere at være el-bilist i Hjørring. I samarbejde med ladeoperatøren Clever opsætter føtex Hjørring seks nye lynladere, der kan oplade en elbil på den tid, det tager at klare indkøbene. Etableringen af lynladere er en markant opgradering af lademulighederne i området, lyder det i en pressemeddelelse fra Saling Group.

Inden længe er det ikke kun indkøbskurven, kunderne kan fylde, når de handler i føtex Hjørring. Snart kommer dagligvarebutikkens kunder også til at kunne oplade deres elbil, mens de ordner deres indkøb. Lynladestationer står normalt ved motorveje og trafikale knudepunkter tiltænkt elbilister på de længere ture, men nu får beboere og gæster i Hjørring en lynladestation i lokalområdet.

I samarbejde med Danmarks førende ladeoperatør, Clever, opgraderer føtex det offentligt tilgængelige lynladenetværk markant ved at opsætte knap 300 lynladepunkter over hele landet – heriblandt seks lynladere ved føtex i Hjørring.

- Det bliver super godt, at være rustet til fremtiden og ikke mindst, at vi er klar til at tage imod alle vores turister, der tit søger efter ladere i landsdelen, lyder det fra varehuschef Morten Kjær.

Foto: Torben Hansen 
Clever ladestander, Vendelbopladsen - Hjørring

De seks nye lynladepunkter vil blive opsat på Føtex’ parkeringsplads og kan i modsætning til normalladere, hvor en fuld opladning typisk tager flere timer, oplade en elbil til 80 procent på kun 20 minutter. Dermed kan man få ladet sin elbil næsten helt op, mens man køber ind.

Hos ladeoperatøren Clever er man begejstrede for at kunne opsætte lynladepunkter hos føtex Hjørring.

Med placeringen ved dagligvarebutikken opnås nemlig en bedre geografisk dækning af Danmarks offentligt tilgængelige ladeinfrastruktur. Samtidig er de mange nye lynladere en markant opgradering af muligheden for at lade lynhurtigt i hele landet.

- Vi skal brede ladenetværket ud i hele landet. Når man ved, at man kan lade sin elbil lynhurtigt ved den lokale Føtex, bliver hele skiftet til elbil mere konkret og håndgribeligt. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer flest mulige offentlige ladestandere i hele landet, og det er afgørende, at Føtex nu går forrest, forklarer Casper Kirketerp-Møller, der er direktør i Clever, i pressemeddelelsen.

De nye ladepunkter vil indgå i Clevers ladenetværk, som er tilgængeligt for alle elbilister. Man vil både kunne oplade gennem abonnement hos Clever eller forbrugsafregnet pr. kWh.

Lynladestanderne ved føtex i Hjørring forventes klar til brug i løbet af næste år.

Fakta

- I alt opstiller føtex 289 nye lynladepunkter fordelt på 89 føtex-lokationer i hele landet.

- Samtidig udvider Salling Group lynladenetværket til endnu flere af koncernens lokationer – herunder Bilka og Netto.

- Ladepunkterne kommer til at stå på attraktive placeringer, bliver lette at finde og ved hjælp af tidsbegrænset parkering kommer kunderne ikke til at vente længe på en ledig lynlader.

- Alle elbilister kan benytte lynladerne, når de forventes færdigopstillet som en del af samarbejdet mellem føtex og Clever senest ved udgangen af 2022.

Andre læser også

Black Week i Nordjylland

Sammen med virksomheder i dit område, sætter vi i denne uge fokus på alle de gode tilbud alle de lokale butikker tilbyder.

Bliv inspireret her på LigeHer.nu eller gå på jagt i ugeavisen.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu