Claus anbefaler: Du skal få træværket behandlet!
- Det allervigtigste lige nu er at få fliser og træværk behandlet med algefjerner, siger Bygma-chefen i Hirtshals, Claus Møller.
Man må ikke springe over, hvor gærdet er lavest, men man skal bruge algefjernerbehandlingen, inden der skal males træværk, og fliserne bliver som nye efter en grundig behandling.
Bygma i Hirtshals er klar med hele forårsprogrammet i havemøbler og maling samt plæneklippere og byggematerialer.
- Vi er klar til at vejlede kunderne i brugen af algefjerner og dernæst vejlede i det, man skal bruge til træbehandlingen i det hele taget, siger Claus Møller.
- Vi har mange års erfaring i at vejlede kunderne bedst muligt, og der findes ingen dumme spørgsmål, selv om man er amatør, siger Claus Møller i Bygma Hirtshals.
Claus fortæller også, at det er vigtigt at male først, når temperaturen er oppe på omkring de 15 grader.
Der er 12 ansatte i Bygma i Hirtshals.
- Vi er alle klar til at give en god indkøbsoplevelse i byggemarkedet og forretningen, siger Claus Møller.