Butik i byen skifter navn og koncept
Navnet på den succesfulde dametekstil butik i Nørregade i Hirtshals skifter navn fra Butik Laura til Butik Havkyst.
Det er de to damer Lene Kruse Jensen og Cecilia Kjeldgård, der er gået sammen om at lave Butik Laura om til Butik Havkyst med et helt nyt koncept.
- Vi vil føre det sidste nye modedesign og til priser, hvor alle kan være med, både unge og lidt ældre, og vi får tøj i alle størrelser fra de store mærker i branchen, siger Lene og Cecilia, der hver ejer 50 procent af forretningen Butik Havkyst.
- Vi vil give vores kunder den bedste betjening og vejlede ærligt med hensyn til størrelser og farvesammensætning, siger Lene og Cecilia.
I forbindelse med det nye koncept blev der givet 50 procent på det halve af butikken fredag og lørdag, og der vil komme rigtig mange overraskelser i fremtiden siger de to damer, som tilføjer:
- At der bliver officielt reception 1. juli, som bliver en dag med rigtig mange super tilbud i den nye butik Havkyst.