Amalie Andersen fortalte blandt andet om Løkken Gavekortet.
Shopping

Amalie har en klar udmelding: - Løkken lukker aldrig ned

25. oktober 2022 kl. 07:26

Der var nyt fra Løkken.dk og Løkken Turistkontor ved bureauchef Amalie Andersen, da Løkken.dk holdt sit månedlige netværksmøde, denne gang på Løkken Bryghus.

Der blev orienteret om, at man stadig kan købe et Løkken Gavekort.

Desuden bebudede hun, at der det meste af efterår og vinter vil der være reducerede åbningstiderne på Turistbureauet.

- Det er påvirket af, at jeg er alene på posten det meste af efteråret og vinter, da en medarbejder er gået på barsel, og at foreningens økonomi er lidt udfordret, og der er derfor ikke råd til så mange vikartimer.

Mødet blev holdt på Løkken Bryghus, og daglig leder Ole Knudsen fortalte om stedet.

Arbejdet med Løkken Guiden 2023 går snart for alvor i gang. Det bliver primært Martin Nielsen fra Det Nordjyske Mediehus og et bestyrelsesmedlem for Løkken.dk der står for denne opgave.

Forretningsdrivende på mødet gav udtryk for, at der brug for at få signaleret tydeligere, at Løkken har åbent hele året.

- Ofte bliver vi spurgt om, hvornår vi lukker ned, så der er brug for, at få sagt højt, at vi lukker altså ikke ned. Løkken er en helårsby med åbne forretninger hele året, lød det.

Det kan blandt andet ske ved at gøre mere opmærksom på Løkken Gavekortet, hvor gavegiveren kan give Løkken i ét samlet kort.

- Og flere forretninger kan være med, sagde Amalie Andersen.

- Løkken Gavekortet bliver udstedet i kiosken i SuperBrugsen og hos Løkken Turistbureau og kan bruges alle de steder, der er koblet op til systemet.

Løkken Gavekortet er med til at fortælle, at Løkken er en handelsby hele året.

Har man brug for at ændre sin aftale, eller er man ny forretningsdrivende i Løkken og har lyst til at være med i Løkken Gavekortet ordningen, kan man kontakte Løkken Turistbureau eller tage fat i SparXpres.

Man kan bruge Løkkengavekortet følgende steder: Action House, BASIC på Torvet, BlondeHuset, Bolcheriet, Café Frandsen, EDC Løkken, Kop & Kande, LEVINS Løkken, Løkken Turistbureau, SuperBrugsen Løkken, Butik Martens, MENY Løkken, Modehjørnet, Ny Form Løkken, Pandekagehuset Løkken, Restaurant Løkken Badehotel, Restaurant Søborg, Slagter Dyrby og WestWind.

Bureauchefen opfordrer butikkerne til at gøre opmærksom på eventuelle fejl på listen.

Næste netværksmøde afholdes tirsdag 8. november klokken 07.30 til 9.30.

- Den første halve time benyttes til kaffe og netværk, og selve mødeprogrammet starter klokken 08.00, lyder det fra mødeleder Helle Glyø.

Annonceret indhold

Nyeste