Billede beskrivelse

14.900 stykker smørrebrød - og den lokale Føtex går efter at sælge endnu flere i dag

18. september 2025 kl. 08.18

HJØRRING: 14.900 stykker smørrebrød blev langet over disken sidste år, og dermed vandt Føtex i Hjørring suverænt den konkurrence, der kører mellem Føtex varehuse over hele landet.

Det får ikke holdet til at stoppe – snarere tvært i mod. Der er også i år ambitioner hos slagtermesteren og hendes team om at slå rekorden, fortæller varehuschef Morten Kjær.

- Det var jo helt vildt sidste år, men vi har fået hjælp fra kollegaerne i A-Z - det er det, vi kalder "kollegaservice," siger Morten Kjær med et smil.

Billede beskrivelse

Torsdag 18. september fra morgenstunden er personalet klar til at slå det store smørrebrødsslag og betjene de sultne kunder med forskellige varianter af smørrebrød.

Prisen er 12 kroner pr. stykke smørrebrød, og der sælges ni forskellige varianter.

Vinder de igen i år, er det for tredje gang, og dermed kan de bevare den vandrepokal, der også er del af belønningen for det hårde arbejde med smørekniven.

LigeHer.nu følger op, når salgstallene for dagen er gjort op.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste