Så stod Sea Gull til søs på jomfrurejsen med 12 glade lystfiskere ombord
HIRTSHALS: - Det er med stor glæde, at vi nu kan sejle vores første lystfiskertur med det nye skib Sea Gull, som jeg erhvervede i 2024, siger Hans Jensen.
Det var Ostsee Star, som Hans Jensen nu har omdøbt til Sea Gull. Skibet blev bygget i 1978, og der er plads til 12 lystfiskere ad gangen. Der er otte kahytter med plads til to i hver.
- I dag, lørdag den 15. marts, sejler vi ud til de gode fiskepladser. Det er helt stille vejr, og vi er i land igen inden aften, siger Hans Jensen, der også ejer lystfiskerbåden Albatros.
- Men det er dejligt, at vi nu kan starte sæsonen for 2025. Mine to skibe er booket for hele sæsonen, og det er med folk fra flere lande. Især kommer de fleste af vores lystfiskere fra Tyskland, siger Hans Jensen fra Hirtshals.