Billede beskrivelse

Vandbærere i havnebyen: Anders og Henrik er fortovsmatroser i Hirtshals

29. november 2020 kl. 17.00

HIRTSHALS: Byforum i Hirtshals har efterlyst såkaldte fortovs-matroser, der vil give en hånd med til byens bedste - frivilligt og uden vederlag.

Og det er lykkedes, blandt andet har Anders Pedersen, og Henrik Nielsen meldt sig på banen.

- I øjeblikket bliver Hirtshals Handel og Erhvervs Aktivitetsvogn, bygget om, således den kan bruges til mobilt turistkontor her til sommer, fortæller de to.

- Det er meningen, at vognen skal stå i Jørgen Fibigersgade - på pladsen uden for køkkenet ved Hotel Hirtshals. Det er jo en meget centralt plads, hvor der kommer mange mennesker forbi, og vi regner med at vognen skal stå der i juni , juli, og august, siger de. Vi renoverer vognen totalt, så den kan bruges af turistforeningen, og vi skal resten af året også bruge den til vore kaffepauser, når alle os fortorvsmatroser mødes hver onsdag fra kl. 10, tilføjer de.

- Men i øvrigt hjælper vi til med rigtig mange ting - eksempelvis har vi hjulpet med at lave den nye solnedgangsplads på Kystvejen, og vi skal sætte flag op, når der er aktiviteter igen i byen - vi har lige fået nye flagstænger til hele byen. De er købt ind for den rest, der blev tilbage fra byjubilæet i 2019, hvor Hirtshals fyldte 100 år. Det er også meningen, at vi skal hjælpe til med sti forbindelserne i Hirtshals området, vi har mange flotte gangstier, der trænger til lidt opsyn og vedligehold, siger Anders og Henrik.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste