Ny forpagter på lokalt hotel: - Nu tager jeg chancen
BINDSLEV: Bindslev Hotel har nu fået en ny forpagter, og det er Kirsten Vuust, der har en fortid som delikatesse-leder i flere store supermarkeder både i Hjørring og Hirtshals.
- Nu tager jeg chancen og starter for mig selv her på Bindslev Hotel - det er et stort flot Hotel med gode restaurant-forhold - og med en stor sal til mange store fester, når den tid kommer igen siger hun.
Hotellet har ni værelser:
- Men vi starter først med udlejning og restaurant i det nye år, når det hele måske er blevet lidt mere ”normalt”, fortæller Kirsten Vuust.
- Lige nu har vi meget at lave med take away, hvor vi sælger rigtig godt - folk er flinke til at bakke op omkring hotellet, tilføjer hun.