Seneste nyt
Billede beskrivelse

Ny direktør for vandet

30. juni 2022 kl. 10.39

Hjørring Vandselskab har ansat Jakob Bisgaard som ny administrerende direktør. Jakob Bisgaard kommer fra en stilling som vicedirektør i Aalborg Kommunes forvaltning, og har tidligere bl.a. været ansat som direktør i Struer Kommune og Jammerbugt Kommune.

-Jakob Bisgaard kommer til os med en bred erfaring inden for ledelse i offentlig forvaltning. En erfaring som med sikkerhed vil komme Hjørring Vandselskab til gode. Vi ser frem til det gode samarbejde, siger bestyrelsesformand Daniel Vestergaard.

- Jeg glæder mig rigtig meget til arbejdet med Hjørring Vandselskab Det er jo en fantastisk spændende opgave at arbejde med forsyningssikkerhed - rent drikkevand - både nu og for fremtidige generationer. Vi tager det som en selvfølge, men det har faktisk afgørende betydning for vores sundhed, at vi kan sikre det rene drikkevand i vandhanerne - nu og for fremtiden - og aflevere det rent tilbage til vandets kredsløb, siger Jakob Bisgaard

Privat bor Jakob Bisgaard i Aalborg sammen med Ulla Tjell. Fritiden bruges på familie og venner, sommerhus og gerne en frisk cykeltur.

Jakob Bisgaard afløser Tommy Mostrup, der efter ti år i direktørstolen hos Hjørring Vandselskab er gået på pension.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste