1. august tiltræder ny forstander på Tolne Efterskole.Arkivfoto: Nicolas Cho Meier
Mennesker

Èn nordjysk efterskole har fundet forstanderen, mens en anden stadig leder

13. juli 2021 kl. 17:45

I løbet af foråret måtte to nordjyske efterskoler sande, at de skulle til at spejde efter nye forstandere.

På Tolne Efterskole meddelte forstander Søren Thomsen, at han ville søge nye udfordringer, mens den mangeårige forstander på Horne Efterskole, Mogens Jensen, har fået job som forstander på Ærø Efterskole.

Jagten gik ind, og på Tolne Efterskole har man nu fundet den fremtidige forstander, der tiltræder 1. august.

Det oplyser formanden for efterskolens bestyrelse, Lise Munk Petersen.

Valget er faldet på Dorte Faurholt Jensen, der kommer fra en stilling på Frederikshavn Handelsskole, hvor hun tidligere har været både uddannelseschef og underviser.

- Dorte har et særligt hjerte for unge med særlige udfordringer - og hun har i øvrigt været medlem af skolekredsen (støtteforening til efterskolen, red.) i mange år, fortæller bestyrelsesformanden.

Privat bor Dorte Faurholt Jensen i Mosbjerg og hun er faktisk opvokset på Tolne Kro, så hun kender lokalområdet særdeles godt.

Efterskolen er for unge med særlige behov - det er typisk unge, som har modtaget specialundervisning eller har gået i specialklasse, ligesom en del af eleverne også har diagnoser som ADHD eller Aspergers. Mange har også været udsat for mobning.

Dorte Faurholt Jensen har allerede været et smut forbi og hilse på medarbejderne.

På Horne Efterskole ledte man i første omgang efter en ny forstander, der kunne tiltræde 1. august, men her er man i gang med en ny runde for at finde den rette person. Ansøgningsfristen er nu 31. august med et sigte om tiltrædelse 1. november.

Du kan læse mere om stillingen HER

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu