Lokal mesterkører har fået ny racerbil
Team Lindgren med den tidligere mangeårige danske mester, Steffen Lindgren Hansen bag rattet i raceren, er ved at være klar til en ny sæson i en ny bil og med en ny sponsor.
Det skriver racerkøreren i en pressemeddelelse.
Det er Brdr. Hosbonds afdeling i Hjørring, der nu også kører en tur med Steffen Lindgren Hansen i den hurtige racer fra Arion Racing Scandinavia. Brdr. Hosbond er Nordjyllands største Ford forhandler med afdelinger også i Frederikshavn, Brønderslev og Aalborg.
I 2023 er Steffen Lindgren Hansen blevet fabrikskører hos Arion Racing Scandinavia og skal køre i en Arion S2. Bilen med nummer 209 har som sponsorer i år også Phønix Tag Nordjylland, SPAR Hjørring på Nordens Allé samt ThermIT med den digitale temperaturovervågning.
Team Lindgrens løbskalender 2023:
29. – 30. april åbningsløb Padborg Park
20. – 21. maj Historisk Weekend Jyllandsringen
16. – 18. juni Historisk/Youngtimer Nat Sturup Raceway Sverige
26. – 27. august DM Historisk Ring Djursland
30. september – 1. oktober DM Jyllandsringen
7. – 8. oktober DM Finale Padborg Park