Lokal mand vil skabe Størups Plads

12. februar 2022 kl. 12.30

Jan Knudsen ejer husene på Nørregade 10, og han har en plan. For her vil han skænke en flot opholdsplads, der blandt andet skal være til ære for Knud Størup,

Knud Størup var borgmester i Hirtshals Kommune fra 1978 til 2006, da kommunen blev nedlagt.

Det eneste Jan Knudsen, der blandt andet er mangeårig politiker i byen, mangler er nogle partnere til at fuldføre projektet. Han fortæller derfor, at han blandt andet vil spørge Byforum i Hirtshals, og de vil gå med i planerne.

- Der skal jo bruges en hel del energi til at lave sådan en plads, og samtidig skal der nok også ansøges en fond, der kunne tænke sig at skyde fondsmidler i pladsen, siger Jan Knudsen.

Bydreng på adressen

Jan Knudsen er selv udlært ved Knud Størup i Spar Nord tilbage i 1980’erne. Og så er det jo ekstra sjovt, at Knud Størup var bydreng for den grønt- og blomsterhandler, der netop var i Nørregade 10.

- Jeg var ansat på adressen i 1953, siger Knud og tilføjer:

- Jan og jeg har altid haft et godt samarbejde. Ikke mindst da han blev valgt ind i byrådet i Hirtshals Kommune på Lokallisten. Her lavede vi jo meget politik sammen,.

Jan Knudsen tror på, at Hirtshals får en ny plads på 300-400 kvadratmeter, hvis der er hjælp fra lokale kræfter. Og det vil også pynte meget på Nørregade, fastslår han.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste