Løkken havde en herlig hyggeaften på Kaosfabrikken

04. februar 2024 kl. 16.00

Officielt er tidspunktet på året lige nu det, som man i lokale folkemunde af og til kalder for skuldersæsonen; altså perioden, hvor der typisk foregår lidt mindre end i højsæsonen.

Det lader dog til, at der er flere og flere tiltag i gang for, at der altid sker noget i Løkken og omegn, og det var Tilflytter/Lokalcaféens arrangement 30. januar et fint eksempel på.

Helle Elisabeth Nielsen og Connie Krogh Jensen er hovedkræfterne bag gruppen, der er en månedlig komsammen for tilflyttere og for lokale, som er født og opvokset i området.

Billede beskrivelse

Alle aldre er velkomne til arrangementerne, hvor man mødes, hygger sig sammen, udveksler idéer og deler erfaringer - og humøret var atter højt til den seneste sammenkomst.

Således dannede Kaosfabrikken på Nørregade ramme om et par dejlige timer, hvor vært Ellen Raunsmed blandt andet fortalte om fremtidstankerne for Løkkens cosy kultursted.

Imponerende fremmøde

Hele 40 gæster var mødt op til arrangementet, hvortil Ellen ligeså havde tilberedt lækker, hjemmelavet suppe og drømmekage, mens det også var muligt at købe lidt kaffe.

Stemningen var derfor i top på en aften, hvor der også var fællessang, musik og en præmie - næste arrangement foregår 27. februar, og du kan let finde gruppen på Facebook.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste