Billede beskrivelse

Jørgen har været kreativ hele livet

12. oktober 2022 kl. 07.10

LØKKEN: Kunstneren Jørgen Ussing, som for nylig præsenterede sin farverige mur fyldt med fisk på Valentinussen Sti i Løkken, kom oprindeligt til byen som 10-årig, og siden barnsben har kunst og kultur altid ligget hans hjerte nært.

I sine voksne år har Jørgen fået oceaner af erfaring. Dette inkluderer bl.a. arkitektskole, arbejde på grafisk tegnestue i Helsingør i næsten et årti og at have arbejdet som selvstændig arkitekt i over 25 år.

Nogle af hans projekter igennem tiden har bl.a. været design af Josefines Have, som med sine øst- og vestvendte rækkehuse er en moderne nyfortolkning af Løkkens historie.

Ligeså er Strandhotellet i Blokhus med dets smukke ydre og atmosfære indvendig symbolsk med hans arkitektoniske omfavnelse af både fortid og nutid.

Billede beskrivelse

I dag nyder bl.a. Aalborg Universitet godt af hans viden som ekstern lektor i arkitektur og design. Desuden har Jørgen i en stor, gammel garage i Lønstrup startet et nyt atelier, der ligger lige ud til byens strandvej.

 Garagen, der oprindeligt er fra 1920, er blevet istandsat af ham selv. Jørgen lyder meget begejstret, når han fortæller om stedet og hans tanker om fremtiden.

Billede beskrivelse

- Dette er virkelig en arkitektonisk perle, hvor alle er velkomne. Derudover har jeg mit en-mands arkitektfirma, men jeg ønsker dybest set at skrue mere op for akvarelmaling, herunder også arbejde med større værker. Samtidig går jeg med tanker på sigt om en kystbog, hvor mine akvarelmalerier kan udtrykke den helt særlige stemning, der ofte kan findes i vores betagende område ved Vestkysten, kombineret med nogle beskrivelser, fortæller han.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste