Mennesker

Hyggetur med kollegaerne efter arbejdstid: Skovgårdens team på ladywalk

04. juni 2021 kl. 08:54

HJØRRING: Kollegaer fra Ældrecenter Skovgården mødtes forleden uden for almindelig arbejdstid for at hygge sig i hinandens selskab.

Margit Steffensen fra ældrecenteret havde taget initiativ til hygge-arrangementet, og hun glæder sig over, at 20 kollegaer deltog i arrangementet.

- Vi startede eftermiddag med sandwich og snak, og så gik vi ruter på syv eller fire kilometer.

Retur igen blev der tid til mere hyggesnak, kaffe og gavebod. Gaverne var sponsoret af en del butikker i Hjørring og opland, og medarbejderne på Skovgården er overvældende over opbakningen.

- Jeg synes, vi trængt til at se hinanden uden for vores job. Som så mange andre har vi også været meget afskåret for mange ting, da vi også har måtte passe godt på vores beboere på ældrecenter. Jeg kom med forslaget, da jeg selv plejer at deltage i ladywalk i Frederikshavn. Jeg synes, der kunne blive lidt for mange samlet i år, så nu gik vi vores egen ladywalk

- Vi havde så sjov og hyggelig en eftermiddag, og mine kollega synes, vi skal prøve at forsætte næste år, tilføjer Margit Steffensen, der opfordrer andre ældrecentre til at tage ideen op.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu