Susanne Boelt, Mette Smalbro og Anja Møller - en af disse tre kvinder er formentlig ”borgmesterfrue” i Hjørring, når valget er afgjort.Foto: Bente Poder
Mennesker

Hvem bliver borgmester-frue de næste fire år: Susanne, Mette eller Anja?

16. november 2021 kl. 22:10

- Det kræver meget opbakning på hjemmefronten, når man har en ægtefælle, der er borgmester.

Sådan lyder det fra Susanne Boelt, der er gift med Arne Boelt, som i 12 år har været borgmester i Hjørring.

Men det er det værd, understreger Susanne Boelt, der i det daglige er vicekontorchef i Region Nordjylland.

- Det skal være lysten, der driver værket - og det er jo en fornøjelse, at Arne har mulighed for at lave det, han gerne vil, siger hun.

Hvis magten tipper i Hjørring, så kan den nye borgmesterfrue dog komme til at hedde Mette Smalbro, der er gift med Søren Smalbro - borgmester-kandidaten for Venstre.

- Jeg er vant til, at Søren ikke altid er hjemme hver dag. Søren har været i gamet i mange år og har også været med i bestyrelsen i Danish Agro i mange år, siger Mette Smalbro, der er hjemmegående - og medhjælpende hustru på parrets landbrugsbedrift.

Endelig kan Anja Møller, der er gift med den konservative Per Møller, også ende med at blive førstedame. Hun er også selv stillet op ved valget for konservative - parret driver sammen Fitnessklubben på Frederikshavnsvej i Hjørring.

- Per har altid arbejdet meget, men hvis han bliver borgmester, så er jeg da klar til at tage et ekstra slæb med vores tre børn. Men de er 10, 10 og 15 år, så de kan også klare meget selv, lyder det fra Anja Møller.

Andre læser også

Black Week i Nordjylland

Sammen med virksomheder i dit område, sætter vi i denne uge fokus på alle de gode tilbud alle de lokale butikker tilbyder.

Bliv inspireret her på LigeHer.nu eller gå på jagt i ugeavisen.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu