Det grønne flag blev hejst: - Det er jeg stolt af
Børnehuset i Horne holdt en stor sommerfest fredag 16. juni, hvor friluftsrådets grønne flag blev hejst.
Der var mødt mange børn med forældre op til sommerfesten, hvor der var Sistemakoncert i samarbejde med den musiske skole, ballonmand, tryllekunst, leg, hygge og fællesspisning.
- Jeg er stolt af, at vi har fået DGI-certificeringsdiplomet og Friluftsrådets grønne flag. Det er et tegn på, at vi nu er en "Grønne Spirer"-institution, siger den faglige leder af Børnehuset i Horne, Marianne Bang Larsen.
Det grønne flag blev hejst af børn og pædagoger, og bagefter var der koncert, ballon- og tryllekunst, leg og fællesspisning til sommerfesten.