Billede beskrivelse

Det er højsæson med mange besøgende

28. juli 2023 kl. 19.02

Løkkens indbyggertal ligger normalt på godt 1600 fastboende, men når det er sommer, så bliver antallet af mennesker i byen altid mangedoblet - således estimerer man, at der i højsæsonen opholder sig titusinder af besøgende i området.

Naturen med Vesterhavet, stranden, badehusene og sommerhusene trækker, ligesom Løkkens virksomheder tilbyder et hav af muligheder for at få en masse oplevelser med hjem fra ferien.

Mad, drikke og underholdning

I de senere år er byen og området blevet flere spisesteder rigere, hvor man kan få noget lækker mad og dejlig drikke, mens der også er mulighed for at prøve noget sjovt og kreativt for hele familien.

Således melder flere steder om stor travlhed, herunder blandt andet Løkkens restauranter, ligesom mange af butikkerne har pænt travlt med at betjene kunder fra nær og fjern.

Sommerhusene er godt bookede

Hos udlejningsbureauet Sol og Strand er der ekstraordinær travlhed lige nu, hvor besøgende nyder at komme til byen på ferie, mens Løkken Turistbureau også servicerer rigtig mange gæster fra både ind- og udland.

Vejret har været lidt varieret på det sidste, og blæsten synes at have været mere markant denne sommer end ellers indtil videre - men glæden ved byen og naturen omkring kan ingen tage fejl af.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste