35 år efter skibskatastrofe: Norske Jan genså Sindal Flyveplads
SINDAL: Billedteksten på det gulnede pressebillede siger alt. ”Hvor er mor,” har nogen – måske fotografen Mogens Antonsen - skrevet.
Billedet er taget på Sindal Flyveplads for 35 år siden, og manden på billedet er norske Jan Harsem, der knuger sin halvandet år gamle søn, Halvor i sine arme.
Han er på vej til det fly, der skal bringe ham og sønnen hjem til Norge.
Den 7. april 1990 er far og søn blevet reddet ud af det brændende passagerskib ”Scandinavian Star” og bragt til Frederikshavn. Jans gravide kone, Christine, tog en anden vej i de røgfyldte korridorer, da familien skulle evakueres, og hun overlevede ikke.
Her i sommer genså Jan Harsem for første gang Sindal Flyveplads.
- Jeg har aldrig været der siden, selvom jeg har været i Danmark massevis af gange både på ferie og i arbejdssammenhæng, fortæller han.
Turen gik til Danmark i forbindelse med datterens deltagelse i Dana Cup, og det er her, at det gik op for Jan Harsem, at flyvepladsen jo ligger blot få kilometer fra Hjørring.
- Så vi kørte sådan lidt tilfældigt derud, og da jeg så, at der stod en mand, så ville jeg sige, at vi bare lige ville kigge forbi, og at vi ikke var ”ude på noget,” fortæller Jan Harsem med et smil.
Manden var Knud Andersen fra Sindal Flyveklub, og da han hørte, hvem Jan Harsem var, så skyndte han sig at invitere Jan Harsem og hans søn, 20-årige Ruben indenfor, så de kunne gense flyvepladsen.
- Jeg tror egentlig, at den ligner sig selv, men alt var så uklart i de timer for 35 år siden, siger Jan Harsem stille og fortsætter:
- Men det var en rigtig god oplevelse at møde Knud. Han viste sig jo at være en virkelig venlig mand, og vi endte faktisk med at snakke et stykke tid.
Jan Harsem har ledet støttegruppen for overlevende og efterladte i mange år, og siden starten af 90´erne har han dels kæmpet for, at myndighederne skulle genåbne undersøgelserne, ligesom han har arbejdet for at styrke sikkerheden til søs.
Derfor er han vant til fortsat at forholde sig til ulykken, der på mange måder er en følgesvend i hans liv.
Alligevel var oplevelsen på flyvepladsen anderledes.
- Det var slet ikke sådan ubehageligt, men det var en helt anderledes følelse at stå der på flyvepladsen, siger han.
Han sidder lidt og ser tankefuldt frem for sig.
- Jeg har i så mange år arbejdet rationelt med ulykken politisk og forholdt mig til mere praktiske ting blandt andet i arbejdet med støttegruppen for overlevende, siger han og fortsætter:
- Det var nogle helt andre – måske dybereliggende følelser, der blev aktiveret den her sommeraften på flyvepladsen.
Et smil afløser det eftertænksomme, og de blå øjne er igen nærværende under kasketten.
- Men det var også godt at gense flyvepladsen, og det tror jeg helt sikkert, at vi kommer til at gøre igen. Måske med hele familien næste gang.
Sønnen Halvor er i dag 36 år gammel, og han har det godt og arbejder som kunstner. Han var ikke med på turen til Danmark her i sommer, og hans far fortæller, at han ikke husker noget fra ulykken.