Holder fast i de bedste traditioner: En af dem er fastelavnsboller

Og det kan godt slås fast: Vi elsker fastelavnsboller, og de står lige nu i lange lige rækker i alle bagerbutikker pyntet med flødeskum, syltetøj og farvet glasur og frister.

Ifølge DR tv Nyheder går salget som aldrig før, og i København kan en fastelavnsbolle med flødeskum og gulddrys koste over 60 kr.

Bagermester Lars Jørgensen og mestersvend Michael Thomsen fra BrødCooperativet, SuperBrugsen Løkken fortæller, at de aldrig har oplevet et lignende salg af fastelavnsboller, som de seneste to år.

- Vi sprøjter fastelavnsboller ud som aldrig før, fastslår de.

- Vi starter med at bage fastelavnsboller allerede 2. juledag. Der er folk ved at være trætte af julekager og pebernødder og længes efter noget andet. I coronatiden sætter familierne pris på at samles om traditionerne, og en af dem er fastelavn, mener de.

- Og de populæreste boller er de ”Gammeldags” fastelavnsboller. De er bagt af en gærdej med masser af sødmælk og andet godt, så de bliver ikke tørre, fastslår de to bagere.

Brødkooperativets gammeldags fastelavnsboller findes i tre varianter. Desuden er der fire wienerbrødsudgaver, og flødeskumsfastelavnsboller findes med seks forskellige smagsvarianter i flødeskummet.

- Vi lander på en ”blød nordjysk” pris på 25 kr. for den dyreste. For den pris får man faktisk det samme som i København, siger Lars Jørgensen.

I år har bagermesteren opfundet en helt ny udgave af fastelavnsboller. Det er en brunsvigerbolle med creme og fløde.

- Dem har vi lige lanceret, og vi er meget spændte på, hvordan de bliver modtaget.

Bagermesterens egen favorit er den gammeldags:- Og et skal være den med creme og remonce, fastslår han.

Overrasket over salg

Bagermester Kenneth Dunker fra Kystbageren i Løkken er ligeledes overrasket over, hvor godt fastelavnsboller allerede sælger. Og det selv om der er flere uger til fastelavn. I år falder fastelavnssøndag den 27. februar.

- Jeg er positivt overrasket over, hvor stærkt det går allerede. Vi starter med at bage fastelavnsboller midt i januar og fortsætter til et par uger efter fastelavn, siger han.

- Det med prisen i København skal så også ses i lyset af, at både husleje og lønninger også er højere der over, siger bagermesteren, som oplyser, at de dyreste flødeskumsfastelavnsboller i hans butik ligger på 22 kr.

Kystbageren tilbyder fastelavnsboller i tre typer: De gammeldags med creme eller syltetøj indeni og glasur ovenpå. Så er der hulbollerne med syltetøj eller creme i hullet i midten. Den tredje er typen med flødeskum, og de laves med mange varianter af smage tilsat flødeskummet. Det kan for eksempel være lakrids, saltkaramel eller vanilje.

- Men de gammeldags er de mest populære. Der er noget magisk over fænomenet ”gammeldags”, fastslår Kenneth Dunker, men indrømmer, at hans egen favorit er dem med flødeskum. Det må gerne være den med tilsat skildpaddecreme og rom, lyder det med et smil.

Katolsk oprindelse

Fastelavn er én af årets ”bevægelige fester”, som falder på en ny dato hvert år. Fastelavnssøndag falder altid mellem 1. februar og 7. marts. Det er søndagen, som ligger syv uger før påskedag, som er fastelavnssøndag.

Nationalmuseet oplyser om fastelavn: ”Efter Danmark i 1536 oplevede Reformationen, skulle der reelt ikke være holdt fastelavn længere, da det er en katolsk fest, men noget kunne tyde på, at vi holder fast i traditioner, som vi godt kan lide.

Således er udklædning, fastelavnsris, og også fastelavnsboller en rest af dengang Danmark stadig var katolsk. Før fasten satte ind, gjaldt det om at smovse lidt.

Fasten kom af gode grunde ikke med videre i systemet.

Og derfor smovser vi i fastelavnsboller lige fra jul til efter fastelavn”.