Flammen-direktør løfter lidt af sløret for åbning i Hjørring
HJØRRING: Først breakede restaurantkæden Flammen, at den ville åbne ny restaurant i Hjørring.
Siden lød det, at den ville slå dørene op i løbet af april - men indtil videre er de tiltænkte lokaler i Metropol Shoppingcenter ikke klar til åbning endnu.
Nu fortæller Restaurant Flammens direktør, Piet Klein, imidlertid, at der foreligger en plan - med visse forbehold - for kædens nyåbning i det nordjyske.
- Vi skal lige have de sidste aftaler på plads med kommunen og Metropol, men vi går efter midt- eller ultimo juni, siger Piet Klein.
Den nye Flammen-restaurant i Metropol Shoppingcenter får - efter planen - 250 siddepladser og skal beskæftige 60 medarbejdere.
Restaurantkæden tæller i skrivende stund 19 afdelinger landet over.
Den eneste nuværende Flammen-restaurant ligger i Aalborg.