Fastebollerne er kommet på disken
HIRTSHALS: I Jyllandsgade i Hirtshals bliver der bagt frisk bagerbrød hver dag året rundt.
Det er Sanne og Ole Pedersen, der er indehavere af Højene Bageri, som har butikker i både Hirtshals og i Hjørring.
Ole Pedersen har nu været selvstændig bagermester i 42 år.
Allerede som 19 årig købte han Højene Bageri i Hjørring, og i dag er der 60 ansatte i butikkerne og bagerierne i Hirtshals og Hjørring.
- Vi har fem biler, der kører ud med brød til Rema 1000 i hele Nordjylland hver dag, siger Sanne Pedersen fra Hirtshals Bageri.
- Nu er vi i gang med fastelavn og har allerede alle slags fastelavnsboller i butikkerne, og man kan købe friskt bagerbrød i vores butikker hver dag, siger Sanne Pedersen fra Højene Bageri i Jyllandsgade i Hirtshals.
Bagerbutikkerne har åbent fra klokken 6 til 17 i hverdagene, og lørdag og søndag fra kl. 6 til kl. 15.30.