Dennis ville bestemme selv: Nu driver han den skøre abe

LØKKEN: Midt i Løkken, tæt på torvet, finder man Mono Loco. Udefra ligner det blot et lille hjørne af byen. Men træder man indenfor, møder man et univers, der føles lige så meget som Dennis Andersens egen stue som en vinbar.

Her er fokus på social dining, ro og vin - og der er helt bevidst ingen børn, ingen stress og ingen facade.

- Jeg har prøvet at skabe et sted, jeg selv gider være. Hvis andre har lyst til at lege med, så tjener jeg penge. Men udgangspunktet er mig, siger Dennis Andersen med et skævt smil.

Skabt i trods

Drømmen om Mono Loco opstod, længe før nøglerne kom i hus. Efter over 20 år i Aalborg, et kokkeliv på land og til søs og lidt for mange kompromiser, var han klar til at der skulle ske noget nyt.

- Jeg var træt af, at andre skulle bestemme, hvad jeg skulle og hvornår. Jeg ville skabe et sted, jeg selv gad komme som gæst. Et sted, jeg havde lyst til at sidde en fredag aften.

Han kiggede, i sin tid, på huse langs kysten. Valget faldt på Løkken. Både på grund af vandet, surfmiljøet, og fordi man kunne få et hus uden at binde sig til gæld resten af livet. Senere kom lokalet til. Da Dennis overtog det, var der stort set ingenting.

- Der var bare vægge. Jeg købte et brugt køleskab til 2000 kroner. Så stod jeg der i et tomt lokale med ét køleskab og tænkte: "Jeg er da fuldstændig sindssyg". Og så byggede jeg stille og roligt videre derfra.

Navnet Mono Loco betyder "skør abe" - meget passende for et sted, der er vokset frem mere af mavefornemmelse end af forretningsplaner.

Ro, nærvær og et voksent fristed

Noget af det første, Dennis slår fast, er, at Mono Loco er et voksent fristed.

- Jeg kan godt lide børn - men ikke som middagsgæster her. Folk skal kunne komme ind, få et glas vin, trække vejret og være voksne i fred og ro.

Her er højt til loftet, plads til sort humor, ærlige meninger og skæve samtaler - men også krav om ordentlighed og respekt. Nærvær betyder også, at værten selv er til stede.

- Ligegyldigt hvor fyldt her er, skal jeg have tid til at kigge mine gæster i øjnene og sige ordentligt hej. Jeg vil vide, hvordan de har det. Det er vigtigt for mig.

Mobiltelefoner får ofte en venlig bemærkning og en opfordring til at blive i lommen.

Vin, comfort food og klare værdier

Hos Mono Loco rummer vinkortet omkring 100 vine fra Europa.

Om vinteren kører Dennis en fast tre-retters menu hver weekend. Ingen lange kort, ingen 38 valgmuligheder. Det, der står på tavlen, er det, der bliver serveret.

- Jeg hader selv at gå sulten fra en restaurant. Her skal man forlade stedet både mæt og med en god oplevelse i kroppen.

Og prisen holder han på et niveau, hvor gæsterne har råd til at komme igen.

Maden er varm, ukompliceret og med fokus på gode råvarer.

- Jeg serverer ikke noget her, jeg ikke selv vil have i mit eget køleskab. Jeg køber hellere en ordentlig fransk kylling end den billigste frosne. Jeg skal selv kunne spise min mad med god samvittighed.

Et lille sted med sjæl

De fleste gæster er stamgæster. Nogle bor i Løkken, andre kører langt. Der er ingen online-booking og ikke et kæmpe SoMe-setup. Til gengæld er der tillid.

- Når folk booker bord, skriver jeg ikke engang deres telefonnummer ned. Jeg går ud fra, at de dukker op.

Kigger man sig omkring i lokalet, er det tydeligt, at Mono Loco er personligt indrettet. Familiefotos, små arvestykker, hjemmelavede løsninger og vinreoler svejset sammen.

- Butikken er mit liv. Hvis du ikke kan lide at være her, så gå ud og skab dit eget liv et andet sted. Men hvis du forstår humoren og rammen, så vil jeg næsten garantere, at du får en god aften, siger Dennis.

Og måske er det i virkeligheden kernen i Mono Loco: Et lille sted skabt af én mand, hvor der er højt til loftet, plads til at være sig selv - og hvor ro, nærvær, vin og ordentlig mad er vigtigere end at gøre alle tilfredse på én gang.