Bagermester Ole Pedersen i bageriet på Frederikshavnsvej.
Mad og drikke

Bagermester efter corona og million-investering: - Nu har vi snuden tilbage i sporet

19. april 2022 kl. 13:00

Bagermester Ole Pedersen tog i 2020 et nyt bageri i brug, så Højene Bageren har nu topmoderne produktionsfaciliteter på Frederikshavnsvej - og butikker på Frederikshavnsvej, i Hirtshals og Højene, hvor det hele startede.

Opstartsåret i det nye bageri bar præg af corona-udfordringer, og anpartsselskabet bag kom da også ud med et skrumpende overskud - nu er der dog taget revanche med 2021-regnskabet, der viser et overskud på den gode side af en million kroner.

- Nu har vi snuden tilbage i sporet, lyder det fra bagermesteren.

I nærmeste fremtid har han planer om at ruste lidt mere op på frokost-fronten på Frederikshavnsvej, eksempelvis med panini. I forvejen har han køreklare menuer med sandwich og drikkevarer til sultne frokostgæster.

Højene Bageren har op imod 70 ansatte - og selv om det er lykkedes at bemande stort set alle stillinger, så kan Ole Pedersen godt mærke, at arbejdskraften ikke hænger på træerne.

- Det er nødvendigt for os at hente udenlandsk arbejdskraft ind for at få besat stillingerne i bageriet - vi har blandt andet ansat en del rumænere. Og vi kan også godt mærke, at der er rift om skolepigerne, når vi søger folk til eftermiddagsjob i butikkerne, lyder det.

Foruden alt det brød, der leveres til kunderne i butikkerne, leverer Højene Bageren også brød til mere end en snes Rema 1000-butikker.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu