Billede beskrivelse

Vigtigt møde om Løkken: Sådan vil man forbedre byen

06. september 2022 kl. 15.00

Repræsentanter fra flere af byens virksomheder var sammen med Løkken.dk fornylig samlet på Kreacafé for at udveksle erfaringer, tanker og ideer. Løkken.dk er navnet på den forening, der dækker over handel, erhverv, turisme og markedsføring i byen.

Der var bred enighed om, at sommeren 2022 har været en stor succes for rigtig mange erhvervsdrivende. Deraf blev det blandt andet drøftet, hvorfor flere ting var en succes, og samtidig også hvad man kan gøre endnu bedre for at give turisterne såvel som de lokale en endnu bedre oplevelse hver gang.

Billede beskrivelse

Et af hovedpunkterne var blandt andet, hvordan man kan fremhæve, at Løkken er en helårsby, og ikke blot en sommerby. Faktum er, at rigtig mange butikker holder åbent hele året, men nogle turister er ikke klar over dette. Derfor er det vigtigt at kommunikere dette budskab endnu mere ud, så alle ved, at der sker noget i Løkken, uanset hvornår man besøger vores smukke plet på landkortet.

Parkering var et andet af punkterne, hvor det blandt andet blev diskuteret, hvad man kan gøre fremadrettet for en endnu bedre skiltning i byen, der samtidig vil gøre sikkerheden optimal for både gående og bilister. Mange lokale er vant til, hvordan det hele virker, men det er turisterne nødvendigvis ikke. Jo bedre skiltning, der er, jo bedre for alle, var den samlede opsummering efter dette punkt på dagsordenen.

Samarbejde var en af grundstenene i mødet, og snakken kom blandt andet også ind på, hvordan byens virksomheder kan arbejde sammen endnu bedre, for at give kunderne den bedste oplevelse. Herunder også, hvordan man kan anbefale hinanden endnu mere og se muligheder i hinandens forretninger.

Overordnet set var mødet meget konstruktivt, og man er enige om, at det gavner alle i netværket at kunne lære af erfaringerne. Samtidig er det vigtigt for alle involverede at kunne fortsætte med at tilbyde kunderne det bedste i fremtiden, og udvikle sine produkter.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste