Verden rundt med musik i julemandens kane

14. december 2017 kl. 11.50

Sct. Catharinæ Kirke tog ca. 80 gæster med på en verdensomspændende musikalsk rejse sammen med Musikkorps Nordjylland, der spillede julemusik for gæsterne.

Kompagnichef kaptajn Bjørn Thomsen bød onsdag aften gæsterne på en rejse i julemandens kane - det er det hurtigste transportmiddel på denne årstid.

Første mål for rejsen var med et meget stort sejlskip, der skulle finde paradiset ude i det ukendte. Musikken var "The Conquest of Paradise".

Et af de første lande kanen landede var i Danmark, faktisk i Hjørring, hvor den næste komponist, Jacob Vilhelm Larsen kommer fra. Han har skrevet nummeret "The Call of the Brave", der er et stykke marchmusik. Midt inde i stykket kan man høre et mindre stykke musik fra FDF sangen "Langt over landet".

Pludselig var der en af musikerne der forlod kanen. Kaneføreren, dirigent Mads Slej var ikke klar hvorfor musikeren Johnny G. Scholdager forsvandt med sin kornet. Men, da han løftede dirigentstokken til det næste stykke musik fra England - "Away in a Manager" -begyndte Johnny G. Scholdager at spille sole på sin kornet for enden af hovedskibet.

De næste lande var Norge og Irland, hvor de to næste komponister kommer fra. B. Gramham og R. Lovland har skrevet det meget smukke nummer "You Raise Me Up", som kan få alle til at komme over de store forhindringer i livet. Tillige med et stykke musik, der kan kalde en lille tåre frem.

Gæsterne blev tre gange anmodet om at være en del af koncerten, idet de skulle synge med på de tre julesalmer " Det kimer nu til julefest", "Glade jul, dejlige jul" afsluttende med "Dejlig er jorden" hvor gæsterne gik til paradis med sang.

Tekst og foto: Ulla Sørensen-Mølgaard

Informationsofficer

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste