Billede beskrivelse

Varieret vejr i vinterferien - tog du selv et godt foto?

19. februar 2024 kl. 11.00

Udover en perlerække af spændende aktiviteter for hele familien, så kunne både turisterne og de fastboende desuden opleve noget af en varieret vinterferie på vejrfronten.

De hyggelige ferietimer i Løkken og omegn startede således med en solid omgang sne, hvor det var vigtigt at køre en anelse mere forsigtigt, mens vejene blev holdt i skak.

Fra vinter til forår

Frakker, huer og handsker var nu mere naturligt at tage på udenfor, men i løbet af uge 7 kom mildere vejr med oprindelse fra det spanske ind omkring vores breddegrader.

Billede beskrivelse

På blot få dage gik temperaturerne fra minusgrader til to-cifrede varmegrader, og pludselig mindede de begyndende fuglefløjt meget mere om et sydlandsk forår end vinter.

Dine oplevelser?

Måske var du betaget af det flotte landskab, mens det stadig var beklædt i hvidt, eller var imponeret over, hvordan naturen formåede at vise 2 sæsoner i én og samme ferie.

I denne anledning vil vi gerne invitere dig til at indsende dit bedste vinterferiefoto - på Facebook kan du nemt uploade dit billede under den digitale avisversion på ligeher.nu

Nogle gange handler det om at stoppe op og bare betragte tingene - og så kan et smukt vue af naturen, herunder et besøg af en fasan, hare eller dådyr i haven, gøre dagen helt unik.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste