Billede beskrivelse

Værktøjstyve shoppede amok ved tomt fritidshus

Både værktøj og byggematerialer er forsvundet fra et fritidshus i Løkken

09. juli 2021 kl. 11.27
Opdateret kl. 11.32

LØKKEN: Om det er riften om byggematerialer eller generelt priserne på godt værktøj, der har gjort udslaget, er ikke til at sige, men ejerne af et fritidshus på Bådstedhedevej ved Løkken fik sig torsdag en kedelig overraskelse, da de kom ud til fritidshuset.

Her viste det sig nemlig, at ubudne gæster i løbet af de seneste 14 dage havde været forbi huset, der er ved at blive renoveret, og stjålet både værktøj og byggematerialer.

Det fortæller politikommissær Thomas Albrektsen fra Nordjyllands Politi.

- Det ser ud, som om tyvene har skaffet sig adgang til fritidshuset ved tage en plade ud af hoveddøren, og så har de ligesom kunnet gå rundt og tage, hvad de ville have, siger Thomas Albrektsen.

Se også
Jørn er vred: Sådan en idiot!

Og "det, de ville have" skulle vise sig at være ikke så lidt.

Udover en skruemaskine, en gipsskruemaskine og en rundsav af mærket Makita, havde tyvene også taget noget isoleringsmateriale, nogle foldebukke, vandrør, seks ruller ledning, dampspærrer og stikkontakter med.

På den ene skruemaskine findes påskriften "AJ", oplyser Nordjyllands Politi.

Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 114.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste