Universals "oldgamle" modsvar til Marvel
Af Thomas Garcia
"The Mummy" er Universal Studios’ og instruktøren, Alex Kurtzmans, startskud på et nyt filmunivers med forskellige frygtindgydende og ikoniske monstre - det såkaldte Dark Universe.
I filmen følger vi to amerikanske soldater, Nick Norton (Tom Cruise) og Chris Vail (Jake Johnson), som kæmper i Irak. I de tidsmellemrum, de kan finde i det kaotiske Irak, har de dog nogle snedige planer om at medbringe værdifulde, antikke og oldgamle ting med hjem fra Mellemøsten, der eventuelt kunne have en værdi på det sorte marked i USA, som falder i deres interesse.
Tilfældigvis støder de to eventyrlystne soldater på et ældgammelt egyptisk og gådefuldt artefakt, hvilket måtte betyde et yderligere eftersyn i samarbejde med egyptologen Jenny Halsey (Annabelle Wallis). Nick bliver uforklarligt påvirket af det egyptiske fund, som undersøges til at være en gammel faraos sarkofag, og det går hurtigt op for den amerikanske trio, at fragten af mumien til England måske ikke var den bedste idé.
I filmen møder vi også Jenny Halseys chef, Dr. Jekyll, som hjælper dem med bekæmpelsen af den genopstået mumie.
Navnet "Jekyll" kan måske være genkendeligt for nogle, og det er netop fordi at filmuniversets "crossovers" af Universals Dark Universe monsterfilm så småt starter ud her. Dr. Jekyll er navnet på noget af titlen fra den velkendte bog " The Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde", som senere er blevet filmatiseret og blandet sammen med andre klassiske monsterhistorier.
The Mummy ligger derfor et godt fundament til Dark Universe-projektet ved at lave en film, der er kombineret af typisk Tom Cruise-action, thriller og gyser-momenter samt en god humor med sjove replikker fra især Jake Johnson. Det er spændende at se om det bliver Dracula, Frankenstein eller noget helt tredje Universal sætter Kurtzman i gang med, og så længe at The Mummy bliver blåprintet til efterfølgerne skal det nok blive interessant.