Unge talenter i fuld gang i Femhøje Idrætscenter

152 engagerede og energiske unge fra hele landet rykkede ind i Femhøje Idrætscenter for at afvikle TalentWeek

05. august 2019 kl. 08.35

HJØRRING: Straks efter den sidste finale ved Dana Cup var spillet på Nord Energi Arena, Femhøje Idrætscenter, rykkede TalentCamp ind for at afvikle årets TalentWeek i Hjørring.

Det hele kulminerede torsdag eftermiddag på parkeringspladsen foran Femhøje Idrætscenter, hvor TalentWeek fik besøg af Mikaela Ty Ngo, tidligere HPR-elev og Mathilde Fraenkel, Greve gymnasium.

De to piger har været med i NATHOLDET, hvor de over tre gange her i foråret stod for indslaget ”NATHOLDSLABORATORIET” på TV2. Nu blev det så de unges tur, på TalentWeek i Hjørringtur, til at gå i dialog med de to kemistuderende. To TV-gæster demonstrerede kemiforsøg under temaet ”kemi og mad” med udgangspunkt i de kemikalier man har der hjemme i køkkenet.

Der blev lavet adskillige forsøg suppleret med teori og baggrund for, hvordan de forskellige kemiske processer udvikler sig.

Marton Szephalmi fra HPR og kammeraten, Tobias Grünbaun, Lyngby Private Skole hjalp med forsøgene omkring svinelever, sæbe og brintoverilte. Mikaela Ty Ngo var glad for at kunne vende tilbage til sin gamle grundskole, Hjørring Private Realskole, og være med til at inspirere andre unge til at overveje at uddanne sig inden for naturfagene, da dette er et vigtigt område i forbindelse med, at samfundet skal til at omlægge til grøn og bæredygtig økologi. Omlægning til grøn økologi vil i fremtiden kræve mange veluddannede mennesker inden for naturfagene, der kan sætte mål og retning om denne udvikling, slutter Mikaela Ty Ngo.

Imellem tordenbygerne søndag den 28. juli rykkede 152 engagerede og energiske unge fra hele landet ind i Femhøje Idrætscenter for at afvikle TalentWeek. Eleverne blev fra mandag morgen undervist af unge studerende fra Universiteterne i København, Århus og Aalborg i lokalerne på Hjørring Private Realskole.

TalentWeek er landets største sommerskole for unge i alderen 14-16 år med særlig interesse for matematik, engelsk og dansk.

Hver dag har der været undervisning fra kl. 9.00 – 18.00 og efter aftensmaden havde eleverne mulighed for at deltage i en række sociale aktiviteter, blandt andet Talent Cup, som forløb over hele ugen med konkurrencer på kreativitet, innovation og fakta. Disse sociale aktiviteter er nemlig vigtigt, fordi eleverne begynder at danner netværk, som de efterfølgende kan bruge i skoledagen

eller på gymnasiet og senere i forbindelse med deres studier på universiteterne, fortæller TalentCampDKs sekretariatsleder, Anders Friis.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste