Tre år med Dansk Folkehjælps genbrugsbutik
Fødselsdagen fejres med kagemand og kaffe i butikken i Bispensgade
HJØRRING: Den 1. marts 2020 er det tre år siden Dansk Folkehjælp i Hjørring besluttede at åbne Genbrugsbutik på Bispensgade 91 i Hjørring.
- Det var en rigtig beslutning, udtaler formand Jette Videnkjær.
- Vi er blevet godt modtaget her i Hjørring og har rigtig mange kunder, ligesom der er mange, der kommer med deres tøj mm til os. Der er ingen tvivl om, at de penge vi tjener, bliver her i Hjørring Kommune og bliver brugt til enlige på overførselsindkomst med børn under 18 år, at det betyder meget for vores kunder og for dem, der afleverer deres tøj mm til os.
- Vi vil gerne takke for den store opbakning vi får her i kommunen. Mandag den 2. marts vil der være kagemand og kaffe til kunderne, så vi håber rigtig mange kikker forbi.