Billede beskrivelse

Tolne Skovpavillon får en million kr. i tilskud

14. september 2017 kl. 10.48

Foreningen Tolne Skovpavillon får et tilskud på 1 mio. kr. fra Hjørring Kommune, og dermed falder endnu en stor brik på plads for foreningen i forhold til at få renoveret Glassalen.

Milliontilskuddet er en følge budgetforliget i Hjørring Byråd, som samtlige byrådsmedlemmer står bag.

Det er anden gang indenfor få uger, at Tolne Skovpavillons renoveringsprojekt begaves med et milliontilskud. Den forrige giver er Den A. P. Møllerske Støttefond og med den nyeste donation er bestyrelsen for pavillonen oppe på at have samlet 3,5 mio. kr. til projektet. Der mangler forsat tre kvart million kroner før anlægsbudgettet er på plads. Så bestyrelsen arbejder fortsat på at få flere sponsorer, så renoveringen kan gennemføres i den kvalitet, som stedet fortjener.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste