Tøm Meny på to minutter: Indkøbs-race med bedstemor

Der kom især kød i vognen, da Lena Nielsen trykkede indkøbsspeederen i bund

29. august 2019 kl. 11.44

HJØRRING: 77-årige Lena Nielsen skubbede indkøbsvognen lidt hurtigere rundt i Meny på Frederikshavnsvej i Hjørring end sædvanligt torsdag morgen.

I forbindelse med, at der har været holdt konkurrencer af forskellig karakter i butikken, havde hun nemlig vundet retten til at tømme butikken på to minutter.

Meny-købmand Christian Dam oplyser, at den heldige vinder var lidt nervøs og spændt, inden indkøbsvognens speeder blev trykket i bund - men det endte nu med at gå ganske udmærket: Børnebørnene havde på forhånd rådet hende til at gå målrettet efter kød.

Det råd fulgte Lena Nielsen, der dog også krydrede lasten med lidt søde sager.

Da de to minutter var gået var der varer i vognen for cirka 2500 kroner.tn

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste