Strikkecafé i sognegården
Det har bredt sig landet over, - og nu er Sindal og Astrup med. Første gang: Torsdag d. 26. oktober kl. 10.00
I Sindal-Astrup sogne døbes godt 50 børn om året og som noget nyt vil hvert dåbsbarn få en hjemmestrikket dåbsklud med hjem, som et minde fra dåben. Du kan være med uanset om du er nybegynder eller rutineret. Vi er endnu i opstartsfasen og vil strikke forskellige mønstre.
- Har du lyst at være med så mødes vi torsdag d. 26. oktober kl. 10 - 11.30 i Sindal Sognegård, lyder opfordringen far den nye strikke café.
De næste gange mødes vi d. 9., 23. og 30. november.
Vi har mønstre, opskrifter og garn - Du skal selv medbringe strikkepinde størrelse 3 eller hæklenål str. 2
Der er kaffe på kanden og rundstykker. Det er gratis at deltage.
Strikning og hækling af dåbsklude er blevet et hit. Det startede i oktober 2016, hvor hospice- og sognepræst Ann Maj Lorenzen fik ideen - og derefter designede mønstrene. Det har nu bredt sig til hele landet - og også flere steder udenfor Danmark har ideen slået an.
Du kan på Facebook følge med på "Dåbskluden" eller blive medlem af gruppen "Vi strikker dåbsklude"
Hør evt. mere hos Birthe Jensen, tlf. 22 54 04 46