Holdet bag Hjørring Revy 2023 siger tak til Spar Nord Fonden for donationen på 125.000 kroner. Foto: Axel Søgaard
Stor donation til Hjørring Revy bliver en gave til de ældste
Hjørring Revyen har nu spillet næsten halvdelen af sæsonens forestillinger og som regel er der blandt publikum ældre medborgere, der bor enten på plejehjem eller i ældreboliger.
Deres tilstedeværelse er blandt andet afstedkommet af en donation på 125.000 kr., som SparNordfonden har stået for.
På den baggrund har Hjørring Revyen kunnet række ud til disse ældre mennesker, der sammen med en pårørende kan nyde forestillingen lige så intenst som det øvrige publikum.
- I Hjørring Revyen er vi rigtig glade for at kunne give denne mulighed til så mange ældre medborgere og deres ledsager. Det er forhåbentlig vitaminer til hverdagen og vi siger tak for samarbejdet, lyder det fra er revydirektør Henrik Baloo Andersen.