Stoppet af politiet: Store pupiller, røde øjne og snøvlende tale
HJØRRING: En 35-årig bilist blev sigtet, da Nordjyllands Politi standsede ham til kontrol på Frejasvej i Hjørring natten til tirsdag 19. april.
Betjentene lagde hurtigt mærke til, at bilisten udviste tydelige tegn på påvirket kørsel: Store pupiller, røde øjne og snøvlende tale. En narkometertest viste da også, at bilisten tilsyneladende havde indtaget euforiserende stoffer forud for kørslen.
Ifølge politiets døgnrapport nægter den sigtede dog at skulle have indtaget narkotika.