Stjernearkitekts bygninger synliggøres i Hjørring

HJØRRING: Bysbarnet Hack Kampmann (1856-1920), der senere blev en af Danmarkshistoriens kendteste arkitekter, har tegnet og fulgt opførelsen af ni bygninger fordelt i Hjørring, Sindal og Lønstrup.

Der skal nu skabes synlighed omkring disse bygninger som en del af den fælles bygningskulturarv.

Hack Kampmann blev en af tidens store mestre, og i dag ville vi nok kalde ham en stjernearkitekt trods hans beskedne, jyske facon. Han var provstesøn og boede i Hjørring i sin barndom, blev udlært som murer og uddannet som arkitekt i København.

Hans karriere som arkitekt tog med få undtagelser sin begyndelse i hjembyen, som han mellem 1875 og 1915 forsynede med smukke huse.

På landsplan skabte Hack Kampmann omkring 150 bygninger med mange forskellige funktioner. Mange af dem var offentlige bygninger, da han i en lang årrække også var kongelig bygningsinspektør for Nørrejylland og professor ved Kunstakademiet.

De tre byer, som rummer det største antal, er Aarhus, København og Hjørring. De mest kendte vartegn fra Hack Kampmanns hånd er Marselisborg Slot, Aarhus Teater, Toldboden i Aarhus, den store udvidelse af Glyptoteket og ikke mindst Politigården i København.

De færreste er dog nok klar over, at han også skabte en perlerække af arkitektoniske vartegn i den nuværende Hjørring Kommune: Amtmandsboligen, det gamle posthus, den tidligere sparekasse og den tidligere tekniske skole omkring Postparkeringen, toldkammeret, den første bygning af det daværende amtssygehus, det tidligere posthus i Sindal, og Rødovrehus i Lønstrup.

Det er FBL-Hjørring ved at gøre noget ved. For fire år siden fik foreningen en henvendelse fra landskabsarkitekt Charlotte Helsted, der som Hack Kampmann er bysbarn. Hun ville igangsætte et projekt, der handlede om synliggørelse af arkitektur i Hjørring, særligt Hack Kampmanns bygninger. 

- Jeg synes, at det er et nødvendigt projekt for en by med så mange smukke huse. Men bygningerne ligger jo som anonyme kunstværker i gadebilledet, og ingen kender til deres historie eller arkitekten bag. Det vil jeg gerne bidrage med at ændre på, fortæller Charlotte Helsted, som tilbød at arbejde frivilligt, men behøvede samarbejdspartnere. FBL-Hjørring – Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur – samt Vendsyssel Historiske Museum ville gerne være med. Desuden blev arkitekt Bente Mouritzen fra Hjørring Kommune koblet på fra starten.

Knap fire år senere er projektet ved at blive realiseret. Smukke skilte, designet af grafisk designer Nina Kampmann, skal hen over sommeren sættes op på de ni bygninger, som er en del af projektet. 

- Min oldefar havde en særlig sans for form og kunstnerisk udsmykning, så derfor har jeg skabt skilte, små runde medaljer eller smykker til hans bygninger, udtaler Nina Kampmann. 

Projektet er udelukkende fondsfinansieret gennem midler fra Brødrene Hartmanns Fond, Dreyers Fond, Nordea-fonden og Nord Energi Fonden. Uden de fire fondes donationer ville det ikke have været muligt at formidle denne del af byens kulturarv, som skal være tilgængelig for alle på gadeplan.

- Hvor er det dejligt, at fondene kunne se værdien i vores projekt. Vi er meget taknemmelige over deres donationer, så vi nu kan skabe opmærksomhed omkring Hack Kampmanns huse. Det er solide bygninger, der trods en alder på op mod 150 år, står fine og ganske oprindelige, udtaler Søren Thirup, formand for FBL-Hjørring, og afslutter:

- Glædeligvis har ejerne bakket op om projektet og nogle ovenikøbet været lidt stolte. Vi håber, at denne interesse også vil kunne ses ved fremtidige istandsættelser og restaureringer, så bl.a. de stilbrud, der i årenes løb trods alt er sket et par steder, ændres. Vi glæder os til, at Hack Kampmanns huse med deres skilte er med til at løfte fanen for bygningskulturen i Hjørring Kommune.