Start på 90 års jubilæum: Kagemand og 16 flotte sandskulpturer

03. juli 2022 kl. 15.30

Starten på Løkken.dk sandskulptur-konkurrence gik i onsdags i et fantastisk vejr. Der deltog 42 børn, som i alt lavede 15 sandskulpturer på stranden. Det var også starten på en sæson, hvor sandkonkurrencerne kan fejre 90 års jubilæum. Der indgik tallet 90 i en del af sandfigurerne.

Der er sandkonkurrencer for børn hver onsdag i skolernes sommerferie. Alle børn op til 15 år kan deltage, enten alene eller sammen med andre. Det foregår på stranden mellem Ndr. Strandvej (sydgående retning) og Sdr. Strandvej (nordgående retning) i Løkken. Kl. 16 kommer Løkken.dks dommere forbi og bedømmer. Man kommer når man vil og kan bygge lige indtil, at bedømmelsen starter kl. 16.00.

De deltagende børn var fra Danmark, Norge, USA og Island:

Johanne på 8 år fra Astrup: sandslot.

Desuden deltog en hel skoleklasse fra Viborg. De var på lejrskole i Løkken Idrætscenter. De havde fordelt sig på fire hold.

Det var Phillip 11, Johanna 10, Noah 10, Leo 10, Villum 11 år. De havde lavet en båd med 90 år logo.

Emil på 12 år også fra Viborg skolen havde lavet Klub Valhalla.

Næste Viborghold var Malou 12, Martha 11, Emma 12, Nicoline 11, Tesla 11, og Philipa 12 år. Deres indslag var en søstjerne.

Vigga 12, Tobias 11, Elvis 10, Malou 13, Malthe 12, Tobias 12 og August på 13 år havde lavet en skildpadde.

Mathilde 13, Mihka 13, Merle 13, Abelone 13 og Marius 13 år. Deres figur var en Havfrue.

Ehla 7 år og Carla 11 år fra Hjørring havde lavet 2 vulkaner og skrevet 90 år.

Peter 7 år og Ellen 10 år fra Virum og Elvira 14 år og Hugo 9 år fra Åbyhøj havde lavet et hav med et træskib.

Augusta på 8 år fra Lillesand i Norge havde lavet en lækker kage med 90 år logo på.

Mari Helene 15 år fra Norge havde lavet en norsk trold.

Magni 10 år og Jacob 10 år fra Kopavogur (Island) havde lavet en havfrue.

Alva 8 år og Boas 10 år fra Aalborg havde lavet en meget fint detaljeret skildpadde.

Cæcilie 14 år fra Kolding havde lavet en fint pyntet kage.

Jens Frederik 15 år fra Kolding havde bygget et badehus.

Sofie 13 år og Sara 14 fra Huston USA havde lavet en flaske champagne som bliver hældt i et glas.

Karla 8 år fra Åbybro havde lavet en gul søstjerne.

Efter bedømmelsen samledes alle ved North Shore Surf Cafeen til præmieoverrækkelse. I anledning af 90 års jubilæet var der desuden kagemand til alle deltagere sponsoreret af Suberbrugsen Løkken.

Dagens dommerpar var Susanne Brix og Jette Jensen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste