Springteam Nordjylland er hoppet et skridt tættere på at holde Nordisk Mesterskab
Nu er Springteam Nordjylland hoppet et skridt nærmere til at komme i betragtning til at afholde Nordisk Mesterskab i 2024.
Spar Nord Hjørring har på vegne af Spar Nord Fonden uddelt en donation på 40.000 kroner til Springteam Nordjylland i Hjørring. Springteamet har budt ind på at afholde Nordisk Mesterskab i Nordjylland i 2024 og manglede en trampolin for at opfylde kravene.
Donationen fra Spar Nord Fonden har bidraget til at få indkøbt den sidste trampolin.
Nordisk Mesterskab er en stor begivenhed for Springteam Nordjylland.
Ud over talent- og elite træning, så har Springteam Nordjylland breddehold og gør også en særlig indsats for børn og unge med særlige behov. De tilbyder trampolin træning for Ukrainske flygtninge og har i det hele taget fokus på det sociale i foreningen.