Seneste nyt
Billede beskrivelse

Snart bliver der tyndet ud i Slotved Skov

12. december 2022 kl. 07.00

SINDAL: I midten af december ruller en skovningsmaskinen over færisten og ind i Slotved Skov.

Her vil skovningsmaskine og dens maskinfører gå i gang med at fælde træer, da Slotved Skov er udpeget til urørt græsningsskov.

Men hvorfor fælder Naturstyrelsen træer, hvis skoven skal være urørt?

- Det gør vi for at give plads til danske hjemmehørende arter som for eksempel de karakteristiske Slotved bøge og eg. Det er altså, så skoven på sigt vil være i stand til at være mere selvforvaltende og - som betegnelsen lægger op til - urørt, lyder forklaringen.

De hjemmehørende arter i de urørte skove vil i mindre grad blive fældet til træindustrien og for biodiversitetsformål i en overgangsperiode.

Det er primært de oversøiske arter, f.eks. vestamerikanske arter som sitkagran, grandis og nobilis, som fældes.

Nogle af de oversøiske arter har en imponerende evne til at sætte frø og sprede sig i skovbunden, og altså hurtigt gøre livet surt for de artsrigere hjemmehørende arter.

- Vi fælder ikke alle træerne nu, men gør det løbende i en overgangsperiode.

I forbindelse med udlægningen af urørte skove er det altså en normal del af driften at rydde op i de ikke hjemmehørende arter.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste