Arkivfoto: Henri Bo
Livet her

Smil, du er på: Årvågen nabo tog billede af formodet tyv - og så rykkede ordensmagten

02. juni 2021 kl. 12:00

Nordjyllands Politi beretter, at en årvågen borger i Sindal bragte politiet på sporet af formodet tyv

- Jeg tog et billede af ham, lød det til politiet fra en anmelder, der netop havde været vidne til mistænkelig færden hos naboen søndag den 30. maj om aftenen i Sindal.

Anmelder havde set en mistænkelig mand bevæge sig indenfor hos en af hans naboer, hvorefter manden – kort efter – skyndte sig væk fra stedet. Anmelder holdt derefter øje med manden, som bevægede sig ned imod togstationen i Sindal. Anmelder spurgte efterfølgende hans nabo, om hun havde haft besøg – og det afviste hun.

Et tydeligt tegn på, at der var tale om et forsøg på tyveri, skriver politiet i sin døgnrapport og fortsætter:

”Væbnet med både et billede og et signalement – takket være den opmærksomme anmelder – dirigerede vagtcentralen en patruljevogn til togstationen i Sindal for at lede efter den formodede tyv. Her traf man en 28-årig mand, som var identisk med billedet og signalementet. Det viste sig dog, at manden ikke havde genstande på sig, som tilhørte anmelders nabo – formodentlig fordi han blev overrasket af, at anmelders nabo var hjemme. Den 28-årige mand blev derfor sigtet og anholdt for forsøg på tyveri. Han kan nu se frem til et retsligt efterspil. Nordjyllands politi takker den snarrådige borger, som bidrog til sagens opklaring.”

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu